Har du overvejet, hvad der sker den dag, du ikke er her mere? Hvem bliver dine ting, formue og eventuelt dine børn overladt til? Hvis du vil have en medbestemmelse omkring, hvad der skal ske, når du går bort, er et testamente den oplagte løsning.
Der er dog mange ting, du skal være opmærksom på, når du skal have lavet et testamente. Få styr på alle aspekter her.
Et testamente er et juridisk dokument, der er bindende. Det indeholder bestemmelser for, hvad der skal ske med dine ejendele, når du går bort. Et testamente er derfor noget, du selv får udarbejdet, hvori du præciserer, hvem der for eksempel skal arve, hvad der skal ske med dine børn, hvis de ikke er myndige endnu og så videre.
Et testamente kan derfor indeholde mange forskellige bestemmelser, som først kommer i spil, når du ikke er her længere.
Der findes flere forskellige typer testamenter, der har hver deres kendetegn og omhandler forskellige typer ejendele.
De fem mest gængse typer er:
Med et begravelsestestamente angiver du, hvordan du ønsker at blive begravet. Det kan for eksempel være i forhold til, om du ønsker at blive brændt eller begravet i hel tilstand. Derudover kan du også angive ønsker til, om der skal være en særlig ceremoni, en religiøs højtidelighed eller lignende.
I et livstestamente tager du stilling til, om du ønsker livsforlængende behandling. Det kan for eksempel være, hvis du bliver meget syg eller kommer ud for en ulykke, der gør, at du bliver påvirket mentalt og fysisk i så høj grad, at du vil være helt hjælpeløs.
I dit donortestamente tager du kort sagt stilling til, om dine organer må doneres til andre patienter, og eventuelt hvilke der må/ikke må doneres. Her kan du også tage stilling til, om din krop skal doneres til forskning og undervisning, hvilket den ikke vil blive, hvis du blot er tilmeldt som organdonor.
Et børnetestamente kommer i spil, hvis du har børn under 18 år, når du går bort. I dette testamente har du mulighed for at bestemme, hvem der skal tage sig af dine børn efter din død.
Vidne- og notartestementer er nogle af de mest typisk anvendte. Her kan du bestemme, hvem der skal arve efter dig, og hvad/hvor meget de forskellige parter skal arve. I nogle tilfælde er der ikke mulighed for at gøre for eksempel et barn arveløs, da der vil være en tvangsarv, der træder i kraft. Du har dog mulighed for at have en vis medbestemmelse i, hvem der skal arve.
Her hentydes der til, hvad der sker med din arv, hvis du ikke har et testamente. I det tilfælde vil det være arveloven, der træder i kraft og dermed afgør, hvem der skal arve efter dig, og hvor meget de skal arve.
Det kan være forskelligt fra situation til situation, hvem der skal arve efter dig. Først og fremmest afhænger det af din civilstatus, og om du har børn.
Civilstatus:
Børn:
Der er derfor mange scenarier, der kan udspille sig, alt efter hvad der kendetegner dit liv.
Er du for eksempel gift, og har I fællesbørn, vil den længstlevende ægtefælle arve 75 % af fællesboet, mens børnene skal dele de resterende 25 %. Ser man på situationen, hvor man er samlevende og har fællesbørn, vil den længstlevende samlever ikke arve noget. Det vil være børnene, der arver det hele.
Det er helt op til dig, hvornår du mener, det er en fordel for dig at få udarbejdet et testamente. Det vil derfor være meget personligt, hvornår folk får lavet et.
Mange vælger at få lavet et testamente, når de får børn. Det kan både være for at sikre ægtefælden/samleveren, men også børnene ved at give dem særeje. Det betyder, at børnene ikke skal dele arven med en eventuel ægtefælde.
Derudover kan det også være for at lave et børnetestamente, for at gøre det officielt, hvem der skal tage sig af børnene, hvis begge forældre skulle gå bort, før børnene er myndige.
Et testamente er også til dig, der vil ændre, hvem der arver hvor meget i forhold til, hvad der er angivet i loven. Som tidligere nævnt vil der ofte være en tvangsarv, som du ikke kan komme uden om. Der er dog stadig muligheder for at lave personlige tilpasninger.
Der er mange muligheder, og det er derfor helt individuelt, hvornår der skal laves et testamente. Det vigtigste er dog, at du netop får det lavet, hvis du ønsker at få en vis medbestemmelse.
I teorien kan du selv udarbejde dit testamente. Det frarådes dog, da der er en del faldgruber. Det anbefales derfor, at du lader en fagperson om det. Det sikrer dig, at der kommer de nødvendige oplysninger med, og at det er gyldigt.
En fagperson kan for eksempel være en advokat eller jurist, der hjælper med udarbejdelsen. Ved at benytte en fagperson er du sikker på, at der styr på de juridiske retningslinjer, og at der ikke bliver begået fejl.
Det er typisk først efter et dødsfald, at man opdager fejl, og så er det for sent. Vær derfor meget omhyggelig med at få oprettet et korrekt testamente.