Gældsbrev

Skal du låne nogle penge af en bekendt eller et familiemedlem? Eller er det dig, der vil udlåne penge til en? I så fald kan det være en fordel at få udarbejdet et gældsbrev. Der er dog flere forhold, der er værd at have styr på, inden du får det udarbejdet.

Vil du have helt styr på, hvad et gældsbrev er, og hvordan du udarbejder det? Få svar på dine spørgsmål her på siden.

Hvad er et gældsbrev?

Et gældsbrev er et juridisk bindende dokument, der beskriver et gældsforhold. Det er altså en aftale om, at en person skylder X kroner til en anden person. Denne form for dokument skal derfor bruges til at bevise gældsforholdet, og hvad der er aftalt.

I gældsbrevet vil det klart være præciseret, hvem der er låntager, og hvem der er långiver. Låntager vil være personen, der skal låne pengene. Omvendt vil långiveren være personen, der låner pengene ud. Ud over oplysninger om aftalens parter vil der også være detaljer om lånets størrelse, og hvad der yderligere er aftalt.

Hvorfor er det en fordel at få udarbejdet?

Der er flere fordele ved at få udarbejdet et gældsbrev. Først og fremmest er det en sikkerhed for begge parter. Der vil nemlig være klare rammer for, hvad det er, der er aftalt imellem låntager og långiver.

Det kan især være tilfældet, hvis der opstår en tvist eller andre former for uenighed. Skulle man pludselig være uenige om, hvad der egentlig er aftalt, har man gældsbrevet som dokumentation for, hvilke forhold der gælder.

Det kan for eksempel være i forhold til betaling af renter, hvornår lånets skal være betalt tilbage og så videre.

Hvad skal der være oplyst i dokumentet?

Der er flere forskellige ting, der skal være oplyst i denne form for dokument. Nogle oplysninger er et krav, mens andre er valgfrie, men disse kan være rigtige gode at have med.

Er de kravbestemte oplysninger med, men opstår der uenigheder om forhold, som ikke er beskrevet i gældsbrevet, vil det være bestemmelserne i gældsbrevsloven, der træder i kraft. Det kan derfor være en fordel at have så mange detaljer for aftalen på plads og beskrevet i gældsbrevet som muligt.

Kravbestemte oplysninger:

  • Navn og adresse på låntager
  • Navn og adresse på långiver
  • Lånets størrelse
  • Underskrift fra begge parter.

Frivillige oplysninger:

  • Seneste tidspunkt for tilbagebetaling af gælden
  • Eventuelle faste intervaller for afdrag
  • Om der skal betales renter
  • Rentesatsen
  • Konsekvenser ved misligholdelse af aftalen
  • Långivers mulighed for indfrielse af lånet
  • Øvrige forhold i aftalen.

I hvilke situationer kan man gøre brug at et gældsbrev?

Der er mange situationer, hvor et gældsbrev kan være en rigtig god løsning. Overordnet set er det tilfælde, hvor der ydes et lån, som ikke inkluderer banker eller andre former for pengeinstitutter. Det kan dog både være imellem privatpersoner og erhverv eller en kombination deraf.

Nogle af de typiske situationer er, når der opstår gæld imellem familiemedlemmer. Det kan for eksempel være, at forældre ønsker at hjælpe deres voksne barn godt i gang med boligkøb ved at tilbyde et rentefrit lån.

Det kan også være mellem venner, bekendte eller lignende, som giver mening i den pågældende situation.

Det vigtigste er, at lige så snart der er tale om gældsstiftelse uden om de typiske finansieringsmuligheder, er det fordelagtigt at benytte et gældsbrev for at sikre alle parter i aftalen bedst muligt.

Kan du selv udarbejde et gældsbrev?

I teorien kan du sagtens selv udarbejde et gældsbrev. Der er ikke nogen krav til format og lignende. Husker du at inkludere minimum de oplysninger, der er krav om, er der intet, der forhindrer dig i at udfærdige et gyldigt og juridisk bindende gældsbrev.

Det kan dog anbefales at få en fagperson indover. Selvom det virker forholdsvis enkelt, er der stadig faldgruber. Det er vigtigt, at det bliver præciseret klart og tydeligt, hvad der er aftalt, og at begge parter er enige.

Det kan være en fordel at benytte en advokat, jurist eller i nogle tilfælde en revisor til udarbejdelsen. På den måde sikrer du, at der er helt styr på, at detaljerne i aftalen er beskrevet rigtigt i dokumentet.

Kan et gældsbrev tinglyses?

Nej, det er ikke muligt at tinglyse et gældsbrev. Det betyder også, at der som sådan ikke vil være opgjort nogle steder offentligt, at der foreligger et gældsforhold mellem parterne i aftalen. Det er derfor vigtigt, at du som minimum har én kopi af dokumentet for at kunne bevise aftalen.

For at sikre dig bedst muligt kan det være en fordel at have mere end én kopi. Hav derfor gældsbrevet til rådighed både digitalt og i fysisk format. Derudover kan det være en idé at have kopier liggende ved familiemedlemmer, venner eller lignende, hvis du skulle miste dit eller dine eksemplarer.

Om det er 2, 10 eller et helt andet antal kopier, du ønsker af aftalen, er dog helt op til dig. Gør det, du føler dig mest tryg ved.


Tryg bolighandel


  • Eksperter i bolighandler

    Vi har mange års erfaring indenfor bolighandler. Teamet har hjulpet i over 10.000 bolighandler. Vi er specialiserede rådgivere inden for bolighandler og er altid opdaterede i forhold til gældende lovgivning.

  • Faste lave priser

    Der kan være stor forskel på, hvor meget hjælp du har brug for. Vores udgangspunkt er, at du får en fast lav pris, du nemt kan forholde dig til. Der kommer ingen overraskelser i processen, og vi sørger for at alle deadlines overholdes til punkt og prikke. Ring til os og få en snak om netop dine behov – så får du en fast lav pris.

  • Landsdækkende service

    Vi er en online virksomhed og vi kan hjælpe dig uanset hvor i Danmark du bor. Vi har sparet fysiske møder bort, og bruger tiden på at sætte os grundigt ind i din sag og leverer en klar og præcis rådgivning.

  • Forsikret rådgivning

    Vi har tegnet rådgiveransvarsforiking i HDI Danmark

Skødeservice.dk ApS

Gammel Vartov Vej 2,
2900 Hellerup

Man - tors: 09-17
Fre: 09-15