Ægtepagt

Er du gift eller skal du giftes? Måske har du overvejet at få lavet en ægtepagt. Men hvilke muligheder er der egentlig, og hvordan får du udarbejdet denne form for indbyrdes aftale? Der kan opstå mange spørgsmål til emnet. Få svar på dem her på siden.

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en juridisk bindende aftale imellem ægtefælder, hvor der aftales særeje. Det vil sige, at der ikke skal være formuefællesskab imellem ægtefælderne, hvilket ellers forekommer, når man bliver gift.

Det essentielle ved en ægtepagt er, at I er enige om, at denne aftale skal laves. Den ene ægtefælde kan derfor ikke bestemme, at der skal udarbejdes en pagt. Begge parter skal nemlig underskrive den.

Ægtepagten kan både udarbejdes før og efter, I er blevet gift. Hvis I ønsker at få lavet en ægtepagt, anbefales det dog, at I gør det, inden I bliver gift. Det sikrer nemlig, at der er enighed om aftalen.

Særeje vs. formuefællesskab

Når I bliver gift, vil I automatisk få formuefællesskab ifølge ægtefældeloven. Det betyder, at de ejendele – både finansielle og materielle – som I havde, inden I blev gift, lander i en fælles pulje. Nye ejendele (eller formue), der kommer til, efter I er blevet gift, vil også lande i denne fællespulje.

Hvis I skulle blive skilt, vil det være denne fællespulje, der skal deles lige over.

Kigger man på særeje, som er det, der bliver bestemt i en ægtepagt, vil der ikke være eller til dels ikke være formuefællesskab. I har derfor rådighed over hver jeres ejendele. Skulle I blive skilt, betyder det også, at man kun går fra med det, man havde, da man indgik i ægteskabet.

Med en ægtepagt er der derfor en mere klar opdeling af, hvad der er dit, og hvad der er mit.

Hvilke typer ægtepagter finder der?

Der findes forskellige typer ægtepagter. Man skelner typisk imellem fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.

Fuldstændigt særeje

Ved fuldstændigt særeje vil der være særeje både ved skilsmisse og død. Ved skilsmisse vil det være som førnævnte situation. Altså at hver part får sin egen særejede del med sig videre.

Ved dødsfald betyder det, at den efterladte ægtefælde ikke arver noget fra afdøde. Det vil i stedet være børnene eller anden familie, der arver fra afdøde.

Kombinationssæreje

Ved kombinationssæreje vil der kun være særeje ved skilsmisse. Ved dødsfald vil længstlevende ægtefælde derfor arve fra den afdøde ægtefælde.

Hvilke muligheder er der for særeje?

Der er forskellige muligheder for særejer, hvor der overordnet skelnes imellem tre forskellige situationer:

1. Alt er særeje, hvilket betyder, at man ved skilsmisse tager det med sig, man havde inden ægteskabet, og det man hver især har erhvervet sig under ægteskabet.
2. Alt før ægteskabet er særeje, hvilket betyder, at det, der er erhvervet under ægteskabet, skal deles ligeligt, men at man trækker det ud, som man hver især ejede inden ægteskabet.
3. Specifikke ejendele/beløb er særeje, hvilket betyder, at det er præciseret, hvad der ikke indgår i formuefællesskabet, men som man selv får med sig ved skilsmisse, eller som børn eller anden familie vil arve fremfor den efterladte ægtefælde ved dødsfald. 

Hvornår er det relevant at få udarbejdet en ægtepagt?

Der er flere scenarier, hvor det er relevant at overveje at få udarbejdet en ægtepagt. Vi giver her nogle eksempler på, hvilke scenarier det kan være.

• Hvis en eller begge parter har børn fra tidligere forhold, som man ønsker at tilgodese i forhold til arv frem for ægtefælden.
• Hvis en eller begge parter har særlige ejendele eller et beløb af en betydelig sum, som ikke skal indgå i formuefællesskabet.
• Hvis en af ægtefælderne har stor gæld, og man ønsker at beskytte den anden ægtefælde mod at blive forfulgt af kreditorer.
• Hvis en ægtefælde har betydeligt større formue end den anden, og vedkommende ønsker at sikre sig i en eventuel skilsmisse eller ved dødsfald.  

Hvordan får man en ægtepagt udarbejdet?

Når der skal udarbejdes en ægtepagt, skal aftalen udformes skriftligt. Der er en del formaliteter omkring denne type aftale, for at den er gyldig. Langt de fleste vælger derfor at få en advokat eller jurist til at udarbejde den.

Når den er blevet udarbejdet, skal begge parter underskrive den. Før aftalen er helt officiel, skal den tinglyses. Er den ikke tinglyst, vil ægtepagten ikke være gyldig. Det er derfor en vigtig proces, når der skal udarbejdes en ægtepagt. Det er blandt andet også noget, en fagperson kan hjælpe med.

Hvad koster en ægtepagt?

Prisen for at få udarbejdet en ægtepagt vil være forskellig fra advokat til advokat. Det kan også afhænge af, hvor omfangsrig eller enkel aftalen skal være. Prisen for udarbejdelsen vil typisk ligge på 3.000-5.000 kroner.

Du skal dog være opmærksom på, at der kommer et tillæg til denne pris. Dette tillæg er tinglysningsafgiften, som ligger på 1.750 kroner. Det er et fast beløb, som altid skal betales, når der skal tinglyses en ægtepagt, og det er derfor ikke noget, du kan forhandle dig udenom. 

Vil du have den bedste pris for en ægtepagt, kan det betale sig at indsamle tilbud fra forskellige fagpersoner. Sæt dig dog godt ind i, om de er specialister på området. Specialister vil nemlig have erfaringen til at kunne give dig optimal rådgivning og eksekvering i forbindelse med udarbejdelse af ægtepagten.